Information

Få et lod i puljen og deltag i lodtrækningen om …….

Kære medlemmer,
I aften skulle vi have afholdt årets sidste laugsaften – Juleafslutning med Kents gode gløøg og Dennis hjemmebragte æbleskiver.
Det kan vi som tiderne er i øjeblikket, desværre ikke. Det betyder også, at der ingen pakkespil blev, ingen kamp om de store og tunge pakker og formandens “tip en 13’er” quiz og ikke mindst, lodtrækningen om “DEN STORE KURV”……
Men ro på – julen er på vej og formanden havde for længe siden været på indkøb og derfor har bestyrelsen besluttet at udlodde gaver og pakker til dem der vil være med.
For at være med i lodtrækningen, så skal du putte et lod i puljen og det gør du på følgende måde
  1. For at få et lod og derved være med i lodtrækningen om både tredje, anden og ikke mindst første præmien “DEN STORE KURV” så skal du besvare denne mail med et JA TAK.

  2. For at kunne være med i formandens “tip en 13’er quiz”, som i denne udgave blot er en “Quickie”, skal du besvare følgende to spørgsmål
    • A – Hvad hedder laugets to ældste medlemmer, som blev medlem i henholdsvis 1986 og 1977?
      • Vi skal have både for og efternavn og et tip er, at de er begge mænd og svaret findes på laugets hjemmeside når du læser under “Historie om Herlev Håndbryggerlaug”
    • B – Hvad er farven på den frisbee som Dennis W. Andersen kaster på stranden under jubilæumsturen til Refsvindinge?
      • Et tip er at kigge på billederne fra turen på vores hjemmeside (det kræver dog et login)
Du har altså hele to chancer for at vinde, altså hvis du både svare korrekt på 1 og 2.  Vinderne bliver udtrukket med hjælp fra mine piger så alt går korrekt til og alle får besked i den kommende weekend om hvem vinderne er.
Alle præmier kan hentes hos formanden efter nærmere aftale, senest den 22. december kl. 15
Alle svar skal sendes til formanden ved at besvarer denne e-mail, senest på fredag den 17. december kl. 12. 
Held og lykke og Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug