Information

Tilmelding til Julebrygbattle, julemad og DM i håndbryg lørdag den 20. november 2021 kl. 14.30

Kære medlemmer

På tirsdag kåre vi årets klubmester i stilarten 1. lys lager hele 6 øl kæmper om titlen og kun ca. halvanden uge efter dyster vi igen, denne gang om årets julebryg brygger.

Derfor invitere Herlev Håndbryggerlaug igen i år til årets Julebryg Battle og julemad, men i år også med DM i håndbryg på storskærm, i foreningens lokaler lørdag den 20. november kl. 14.30

Der bliver disket op med lækker julemad og forhåbentlig en masse gode håndbrygget juleøl.

Adgangsbilletten til dette arrangement (udover deltagerprisen) er som de tidligere år, at du skal medbringe julebryg og igen i år er flasketype/dåse og størrelse valgfri.

Du skal blot medbringe ca. 2 liter julebryg, eks. 6×0,33 – 4×0,5 -3×0,75 af samme type øl, efter eget valg pr. person. Antal liter kan blive justeret, alt efter hvor mange der tilmelder sig.

Alle øl skal have navn på flasken/dåsen og skal være indpakkes i sølvpapir inden aflevering, så ølmærke og navn ikke kan ses ved indlevering!

Det behøver ikke at være hjemmebrygget øl, købe øl er velkommen, men det er kun eget hjemmebrygget øl der deltager i selve konkurrencen om at blive årets julebrygger.

Øl på fustage kan deltage, men skal serveres i kander og forvent at der nok bliver smagt lidt ekstra på disse…

Alle deltager er med i smagningen og med til at afgøre årets julebrygger 2021, nærmere detaljer på selve dagen.

Det er tilladt – og helt på eget ansvar – at medbringe sin partner m/k

– PS: Til info vil min kæreste Helle gerne med, men kun hvis der deltager andre kvinder. Så vi håber at der er andre der også gerne vil deltage….?

Pris pr. person (udover de medbragte øl) kr. 150,- Som overføres til foreningens konto ved tilmelding.

HUSK NU…..! 

Tilmelding og evt. afbud, skal ske senest tirsdag den 16. november kl. 12 til formanden på e-mail mail@herlevbryg.dk

Betaling sker til foreningens konto, straks ved tilmelding på konto: 2277-6276 923 933 – mrk. julebrygbattle

COVID19

– Alle som deltager i foreningens aktiviteter opfordres til at vaske- eller spritte hænder ved ankomst

– Og som en selvfølge – Er du smittet eller har symptomer på Covid19, så meld venligst afbud hurtigst muligt – Mød ikke op!

Højt jule skum

Henrik, Kent og Rudolf