Information

Beer battle Herlev vs Køge

Kære medlemmer

Mens nogen slikker sårene og plejer tømmermændene efter weekendens MBCC. Så er andre ved at klargøre sig til DØE ølfestivallen i den kommende weekend – hvor 8 medlemmer fra Herlev Håndbryggerlaug har øl med på håndbryggerstanden, på fredagens sene session ml. 17.30 – 23 – God fornøjelse!

Lørdag er der DM i håndbryg finale og udover det også DM for hold – som dog i år ikke hedder DM for hold, men Håndbryg Publikumspris eller noget i den stil….?
Hvis det bliver en succes, så gentages det måske også næste år og så bliver nok mere som et DM for hold – i år er det “bare” et Beer battle mellem to udvalgte håndbryggerlaug og som tidligere beskrevet, så er vi blevet udfordret i en dyst mellem Herlev Håndbryggerlaug og Køge Håndbryggerlaug, i stilarten Amerikansk Pale Ale.

Øllet er brygget og det er nu op til publikum – lørdag at smage og afgive sin stemme om hvilken Pale ale de bedst kan lide? Derudover smager et par øldommere på begge øl og deres stemmer tæller også med i det samlede resultat.

I forhold til de spørgsmål der var tilbage i marts måned hvor “DM holdet” blev sat, så er reglerne i forhold til bedømmelser og point beskrevet herunder, sammen med selve tidsrammen for konkurrencen:
– Udskænkning af de to øl er lørdag ml. kl. 11-13.30
– Optælling af publikums stemmer, kl 13.30-14.15
– DM Finale kl. 14.30-15.30
– Annoncering af vinder publikumskonkurrence 15.30-15.45
– De to øl skænkes som A og B og KUN den ansvarlige for konkurrencen ved hvilken der er hvilken, sådan at publikum stemmer efter smagsoplevelsen og de ikke ved hvem der er hvem. Dvs. de to fustager skal ikke være synlige for publikum.
– Konkurrencen er, at ligesom til melodi grand prix, tæller publikums stemmer 50% og øldommernes “jury” 50%. Dog sådan at hvis der vælges hver sin vinder af de to, så ser vi på procent forskel (forskel i antal publikums-stemmer og forskel i antal points fra øldommerne) og den “side” med højest procent forskel vinder. Dvs. begge laug får også en nedskrevet bedømmelse med hjem fra øldommerne.
– Publikum betaler 1 polet for BEGGE smagsprøver. Poletter tilgår DØE.

Vi krydser selvfølgelig finger for at publikum bedst kan lige vores øl! Så hvis du er der inde om lørdagen, så brug lige en polet på at smage begge øl og få dine venner til det samme og afgiv jeres stemme – på den rigtige øl…..

– Tak til Kent og hele DM holdet for brygning af øllet og tak til Dennis W. A. som har lovet at sørger for at fustagen kommer sikkert hjem igen lørdag eftermiddag!