Information

Genopstart af aktiviteter i Herlev Håndbryggerlaug den 22. februar 2022 kl. 19.00

Kære medlemmer,
Hvid januar er heldigvis overstået og det samme er restriktionerne og vi ser forhåbentlig ind i en lysere fremtid, med godt håndbrygget øl og en masse fælles aktiviteter i Herlev Håndbryggerlaug.
Selvom smitten fortsat er høj, så tør vi nu godt skrive at vi starter op igen, tirsdag den 22. februar kl. 19, nu da resten af samfundet også er ved at komme i gang igen.
– Har du brygget noget godt øl her under Corona, så tag gerne nogle flasker med – Der er helt sikkert nogen som gerne vil smage….
Bestyrelsen mødes her den 9. februar og lægger en plan og så krydser vi finger for at vi får lov til at gennemføre året uden nedlukning.
– Har du ideer, forslag eller ønsker til det kommende år, så send dem gerne hurtigst muligt til bestyrelsen her på mail.
Vi husker selvfølgelig fortsat alle de gode ting som vi har lært de sidste par år, god håndhygiejne og har du symptomer, så bliver du selvfølgelig hjemme.
Vi ses den 22. februar 🍻🤞
Højt skum
 
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug