Information

Beretning fra besøget hos SpyBrew

15 Herlev håndbryggere trodsede den Sibiriske kulde, og drog tirsdag den 27. februar 2018 mod Hvidovre for at besøge det lille bryggeri SPYBREW.

 

Her blev vi vel modtaget af brygmester Jens Lynge Larsen, som viste hans bryganlæg frem i et meget lille kælderrum under villaen i Hvidovre, og fortalte om hans 10 år som håndbrygger, inden han fik godkendt og stiftet SPYBREW i 2014.

Tre haner var i dagens anledning klargjort med Undercover Pale Ale, Santa’s Frosty Nuts og BLACK WATER STOUT. Derudover fik vi smagt på en dejlig frisk påske ale, som var under coldcrash i hans nyeste legetøj, Bright Beer tank, inden den skulle tappes. Det tegner til at blive en god påske ude på øl barerne.

 

Tak til Jens Lynge Larsen SPYBREW for en hyggelig og inspirerende aften.

Se billeder her

 

Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug