Information

Sommerhilsen fra bestyrelsen

Kære medlemmer,

 

Hermed sender jeg lidt blandede informationer og lidt om vores kommende aktiviteter.

 

Først lidt om vandskaden den 23. juni:

Det har vist sig at der har været ubudne gæster på skolen som desværre har efterladt en vandhane tændt i lokalet over os, hvilket gjorde at vandet fandt vej ned gennem rørføringer og loft til os. Det meste vand er vist kommet igennem oven på vores køkkenskabe som er blevet skadet, så tankerne om at få frisket vores køkken op er atter kommet på “to be nice listen”. Alt service er taget ud og er blevet vasket op, tak til dem som kom og hjalp med oprydning og opvask af alt vores service, både før og på dagen.

Vores gulvmåtte, bagevægt og stilarts plakat har vi kasseret og det bliver ikke dækket af Kommunen, men nyt indkøbes efter sommerferien. Overskabene dækkes heller ikke.

Jeg har dog fået lavet en aftale med kommunen om at vores loft bliver renoveret, hvilket vi er rigtige glade for da det meget længe har været et stort ønske. Hvornår det bliver gjort er endnu ikke planlagt, først skal loftet tørre helt. Der er sat en affugter op som skal køre til loftet er tørt og vi skulle gerne blive varslet inden malerarbejdet påbegyndes.

Derudover har jeg fået lavet en speciel aftale om en “opgradering” af vores lys i lokalet, men det vender jeg tilbage med mere om.

 

Herlev Festuge 2018:

Husk at noter datoen for Herlev Festuge, fredag den 31. august og lørdag den 1. september!

Vi sender info og tilmeldinger til vagtplaner ud efter sommerferien, men noter allerede nu i kalenderen så du kan hjælpe på vores stand og hygge med at sælge en masse smagsprøver på godt håndbrygget øl i bygaden.

 

Polo-shirt med HH logo:

Vi har i bestyrelsen besluttet at få fremstillet sorte Snickers Polo-shirt i god kvalitet med HH brystlomme logo. Disse kan købes af medlemmer til en meget fornuftig pris og helt uden fortjeneste for HH. Prisen er kr. 200,- pr stk.

Planen er at de skal være klar til Herlev festugen og derfor skal de bestilles senest i uge 33. Men for at være sikker på din størrelse får du mulighed for at komme og prøve dem og lave din bestilling tirsdag den 14. august.

Så hvis du ønsker en eller flere polo-shirt, så mød op og prøv dem den 14. august!

Vi bestiller ikke ekstra til lager, kun dem der skal bruges.

 

Facebook:

Bestyrelsen er enig om at vi ikke skal have en officiel Facebook side. Vi har vores hjemmeside med diverse informationer til medlemmerne og vi ønsker ikke et reklame vindue for interesserede nye medlemmer som vi alligevel ikke kan tilbyde et medlemskab til. Men det har længe været et ønske fra nogle medlemmer at vi fik en lukket Facebook side som kunne bruges som et forum og et kommunikationsmiddel medlemmerne imellem. Bestyrelsen har drøftet fordele og ulemper ved at oprettet en lukket og hemmelig side, kun for medlemmer. Vi kan godt se det praktiske i et sådan forum og at det er nemt at lave og komme i gang med, men vi er også bange for at det skal udvikle sig til et A og B hold for dem som er på Facebook og dem som ikke er på Facebook og som ikke ønsker det.

Bestyrelsen besluttede dog på sidste møde at oprette en hemmelig side som et forsøg, men dagen efter blev vi gjort opmærksom på en ny EU-dom som gør at vi som forening og administrator af en sådan side, kan blive gjort ansvarlig hvis Facebook “igen” lækker oplysninger om brugerne.

Vi har haft kontakt til en juridisk afdeling og forhørt os om konsekvenserne af denne EU-dom og svaret her var helt klart, at de ikke anbefalede at vi oprettede nogen Facebookside førend at Datatilsynet har gennemgået dommen og udtalt sig om de eventuelle konsekvenser det måtte få. Derfor afventer vi, og opretter ikke nogen Facebook side foreløbigt.

 

Hvordan kan vi så kommunikere med hinanden?

Et er at man kan møde op på klubaftenerne, og ellers har alle fået tilsendt en medlemsliste med mailadresser og telefonnumre.

Et anden ting man kan gøre er, at skrive til formanden hvis man eks. vil lave et “mjød hold”. Så sender jeg gerne informationer ud om hvem man skal kontakte hvis man er interesseret i at være med.

Jeg sender altid e-mail ud som Bcc så man ikke kan “besvare alle” for at I ikke bliver spammet med en masse svar.

Vedhæftet i denne mail er en opdateret medlemsliste.

 

Klubmesterskab 2019 flyttes:

Bestyrelsen er blevet opfordret af øl dommerne til at flytte vores klubmesterskaber til senere på året, da det oftest er svært at finde ledige dommer da de dømmer DM og SKM op til vores klubmesterskab. Derfor har vi besluttet at flytte vores årlige klubmesterskab fra 2019.

Datoen for næste klubmesterskab er derfor 26. november 2019

 

Lager og lokaler:

Vores lager og lokaler bære for tiden præg at lidt for meget kaos og ting som burde være på egen hylde? Alle som har ønsket det har fået tildelt en hylde, på denne hylde kan man opbevare de ting som man skal bruge når man brygger i lauget. Alt som man ikke umiddelbart skal bruge, og som man ikke har plads til på egen hylde, skal opbevares hjemme privat og IKKE andre steder i lokalerne.

Efter sommerferien starter vi på oprydning og rengøring af lokaler og ALT der ikke hører til lauget bliver fjernet. Derfor skal du sørger for at DINE ting står på DIN plads!

Alt som opbevares “lovligt” dvs. gærtanke med øl til gæring og flasker til eftergæring må stå hvor der er afmærket, OG der skal være navn og dato på ALT.

Flasker til eftergæring må stå midlertidigt på den afmærkede plads på lageret og skal derefter flyttes til egen hylde eller tages med hjem.

 

Aktiviteter efter sommerferien:

Her er en lille foreløbig plan for 2 halvår. Der er en efterårstur under planlægning og så snart vi har en dato får i besked.

  1. august: Første klubaften efter ferien (Prøvning af Polo-shirt og oprydning starter)
  2. august: Klubaften
  3. august og 1. september: Herlev festuge
  4. september: Klubaften
  5. september: Ølsmagning, og denne gang er det med Arne

9 oktober: Klubaften

  1. oktober: Generalforsamling
  2. november: Julebryg Battle
  3. november: Klubaften
  4. november: Klubaften
  5. december: Juleafslutning

Husk at tjekke hjemmeside for info og datoer i kalenderen.

 

På bestyrelsens vegne ønsker vi jer alle en dejlig varm sommer, husk at drikke rigeligt med væske ;o)

 

Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug