VIGTIGT – Forespørgsel om deltagelse i Herlev Festuge den 2. og 3. september 2022

Kære medlemmer,

Vi ved at der er meget længe til uge 35 hvor Herlev festuge løber af stablen, men tilmeldingsfristen for deltagelse og booking af bod til byfesten den 2 og 3 september 2022, udløber her den 1. april og derfor er planlægningen startet.

Byfesten fredag og lørdag plejer at være et brag af en fest, både for de lokale men specielt også for medlemmerne, med mange glade mennesker og god live musik og selvfølgelig godt håndbrygget øl fra Herlev Håndbryggerlaug som plejer at nyde god ros.

De sidste to år har vi desværre ikke deltaget, først selvfølgelig pga. Corona og sidste år da vi vurderede at vi ikke var nok der kunne for at det hele hang sammen.

Selvom der altid har været god opbakning til at lave bryggrupper og fællesbryg, så er det er et stort arbejde, både før, under og efter festugen, hvor få hænder har stået for det meste ansvar.

Personligt, så har jeg ikke mulighed for at prioritere dette mere og derfor beder bestyrelsen jer alle om at besvare spørgeskemaet, så vi kan danne os et overblik over, om vi bør tilmelde os i år, eller om vi skal prioritere anderledes fremadrettet.

Alle medlemmer bedes besvare skemaet senest den 22. marts, da bestyrelsen holder møde den 23.
På forhånd tak!

Link til spørgeskema: https://forms.gle/v1bQ4vS6vsnUxT3H8

I kan læse mere om festugen på www.herlevfestuge.dk

På bestyrelsens vegne

Højt skum

Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug