Corona. Opdateret

Som I nok alle har hørt og læst, så har myndighederne forlænget deres tiltag, foreløbigt til den 13. april.

Bestyrelsen ser det ikke sandsynligt, eller for den sags skyld klogt, at alt er ok efter den denne dato og at vi med det samme kan samles. Der er stor sandsynlighed for at datoen forlænges yderligere, og om ikke andet bør man nok tage den lidt med ro, når vi alle slippes på græs igen.

Derfor aflyser og udsætter vi yderligere for arrangementer, foreløbigt for hele april også

  • Tur til Alefarm den 4. april, er som tidligere skrevet udsat
  • Klubaften den 14. april er aflyst
  • Klubaften med tema “kaffe og øl” den 28. april er udsat

Vedr. Booking og brygning i lokalerne, så har vi fortsat ikke modtaget information om at vi ikke må bruge lokalerne, men vi anbefaler forsat dem som skal brygge de næste par uger, om lige at lade vandet løbe lidt da skolerne holder lukket, og vandet derfor kommer til at stå stille i perioden.

  • Husk ekstra grundig rengøring over alt!
  • Hold afstand til hinanden, og som altid god hygiejne, også selv om du brygger alene!

Vi kan ikke udelukke at der kommer flere tiltag og flere aflysninger, men vi afventer og håber at vi forhåbentlig kan ses i maj måned og forhåbentlig kan nyde noget godt øl til øl festivallen.

Pas godt på hinanden derude!

Højt skum
 

Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug