Information

Gratis flasker/nytårsøl/gule ærter

Kære Alle,

 

Her følger lidt info:

  1. Amager Bryghus forære gratis tomme flasker efter først til mølle. Jeg kan dog se på deres Facebook side at palle 1 er tom, men mangler du flasker er det bare om at komme afsted – se billede nedenfor.
  2. På tirsdag den 9. januar til vores første klubaften har Chresten og Thor skrevet at de vil medbringe følgende:

“Vi medbringer kransekage samt nytårsdessertøllen “Happy New Year 2017”. En voldsom stout brygget med stor mængde mørk malt, champagne og kransekage/mandler samt voldsomt meget laktose. En slags Yule Mælk a la To Øl clonet med Black Dark Horizon a la Lervig. 15% vol.”

Hvilket jo bare lyder helt fantastisk og et flot initiativ, så mød op og ønsk godt nytår :o)

  1. Tirsdag den 23. januar er det planen at vi holder laugsaften med de traditionelle gule ærter, men vi mangler fortsat et par frivillige til at indkøbe og lave de gule ærter, med hvad der nu hører til….?

Skriv til formanden hurtigst muligt hvis du/I vil stå for dette…!

 

 

Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug